Jeg ser angst som en naturlig del af det, at være menneske. Det er et urinstinkt alle mennesker besidder, som har den grundlæggende funktion at holde os i live ved at scanne for farer og træffe beslutninger, der kan holde os i sikkerhed. Men i denne moderne verden, hvor vi har en høj grad af sikkerhed, får angsten ofte et lidt mere mudret udtryk. Angsten kan få mange ansigter og forvirre os ved at fremstå ”irrationel”. Men det er kun på overfladen, at angsten er irrationel.
Kigger man dybere på den, vil den have en funktion, der er meget meningsfuld. Ofte handler angsten om noget andet end det man er bange for. Sygdomsangst eller dødsangst kan pege på eksistentielle temaer som man ikke har bearbejdet – som f.eks. et ønske om at kontrollere det, der ikke kan kontrolleres. Angsten kan også pege på uforløste temaer i barndommen, som videreføres i måden man relaterer til sig selv og andre mennesker på, i sin hverdag.
Sammen vil vi undersøge angsten, finde den underliggende årsag til den, og se hvordan vi kan forvandle angsten til accept og mod.
Jeg ser depression som afskårethed fra din fornemmelse af dig selv – dine tanker, følelser og kropslige fornemmelser, og som afskårethed fra verden omkring dig. Dette kan opleves som en følelse af at være bedøvet, følelsesløs, neutral, grå,sort, mørk, nedtrykt, tung, ligeglad. Jeg ser det som Frys-tilstanden i de tre forsvarsmekanismer (Flygt, Frys, Kæmp). En nedlukning af systemet.
Jeg ser også depression som en beskyttelse af dit sårbare indre. Alle vores forsvarsmekanismer er der for en grund. Depressionen forsøger at beskytte dig for noget, men for hvad? Vi vil gå i fordybelse med, hvad denne afkobling til dig selv og verden skyldes? hvad er det depressionen beskytter? Og sammen vil vi finde veje du kan gå, hvor depressionen ikke behøver ligge så tungt over dig, for at passe på dig. Veje du kan gå, så du igen kan mærke en stærkere forbindelse til dig selv og verden, der vil bringe din vitalitet og livsglæde tilbage.
Vi bor i vores kroppe, og vores seksualitet er en vej ind til tæt, dyb forbindelse med os selv og andre mennesker. Så hvad gør man, hvis der er dyb skam forbundet med ens krop og seksualitet, eller man ikke kan mærke den?
Når vi ikke er forbundne til vores krop og seksualitet, er vi afskåret fra en meget stor del af det, der kan give os glæde, nydelse og samhørighed i livet, og vi kan vi føle os meget langt væk fra os selv og andre. Hvordan lærer man, at føle sig hjemme i sin krop og mærke sin seksualitet? Hvordan bliver man tryg med sin krop, og lærer at mærke, hvad den tænder på, og hvad dens grænser er? Hvad er erotik? Intimitet? Nydelse? Både alene og i forhold? Hvordan kan vi åbne for vores egen erotik og for vores partners? Hvad kan det give os og parforholdet? Og hvordan genvinder man sin krop, lyst og seksualitet, hvis den er blevet taget fra en ved overgreb, incest, svære fødsler, ulykker, stress eller lignende? Sammen vil vi udforske, hvordan du kan lære at bo trygt i din krop, og finde vej ind til din lyst og seksualitet.
Alle mennesker vil flere gange i løbet af deres liv opleve at stå midt i det, vi kan kalde en livskrise. Hvordan den starter er meget forskelligt, men fælles for dem alle er en følelse af at miste grebet om, hvem man er, ens plads i verden, og hvor man skal gå hen. Det kan føles enormt angstfuldt og smertefuldt at stå der, hvor alt man har bygget op, potentielt står til at falde til jorden. Ofte forsøger vi i et stykke tid at ignorere tegnene på krisen, og prøver at leve, som vi hele tiden har gjort. Men krisen finder os lige meget hvor meget hvordan vi prøver at løbe fra den – for den bor i os. Den er os.
Jeg ser livskriser som perioder i vores liv, hvor den måde vi har levet op til nu, er ved at blive for lille til os. Vi må finde en ny, dybere og større måde, at være i verden på. Gamle identiteter skal nedbrydes og nye skal skabes. Hvem var jeg? Hvem er jeg nu? Hvem skal jeg blive til?
Som eremitkrebsen der vokser sig for stor til sin skal, og helt nøgen og sårbar må ud på en farefuld færd for at finde et nyt hjem, må vi også forlade vores indre, psykiske hjem for at finde en ny måde at være i verden på.
Livskriserne er benhårde men samtidig unikke perioder, hvor vi får mulighed for at komme tættere på vores essens. Dem vi ’i virkeligheden’ er, under alle de personaer vi opbygget gennem livet, i troen på at de ville bringe os lykke og sikkerhed. Det gjorde de måske for en stund, men de bragte os samtidig længere væk fra os selv.
I livskriserne kan vi lægge de ansigter, roller og kostumer fra os, vi tog på i en tidlig alder, som ikke længere er hensigtsmæssige for os at bære på. Vi kan lære, via livskriserne, at stå dybere forankret i vores mere autentiske selv. Det er sårbart og hårdt, for ofte må vi nedbryde meget her, som vi har forsøgt at holde fast i gennem livet. Men hvis vi som erimitkrebsen, tør tage ud på den farefulde færd, kan vi vinde meget. Vi kan vinde os selv. Og det er den største gave, vi kan få i livet.
Oven på en psykedelisk oplevelse er der behov for at integrere det psykiske materiale, der er kommet frem under den bevidsthedsændrede tilstand. Du kan have haft en oplevelse af nye dybe indsigter om dig selv og dit liv, men som stadig fremstår som fragmenterede tanker, fornemmelser og billeder, du har svært ved at se i en helhed. Du kan også have haft en svær og kaotisk oplevelse, som stadig påvirker dig, da den ikke er blevet rundet af på rette vis. Lige meget hvad din psykedeliske oplevelse har været, vil vi arbejde på at finde meningen med den oplevelse, så den lander godt i dig, og du kan bruge den nye indsigt meningsfuldt og konstruktivt i dit liv.
Sorg er en kraftfuld energi, der ikke kan kontrolleres eller forudsiges. Sorg tager ikke hensyn til dine planer, din hverdag eller dine ønsker. Sorg gør ved dig, hvad den ønsker at gøre, når den ønsker at gøre det. På en måde har sorgen i den henseende meget tilfælles med kærlighed. Den paradoksale effekt af at miste en man elsker er, at deres pludselige fravær kan blive en levende og lysende kommentar til det, der forbliver. Vi ser sorgen i øjnene, mærker den sammen, giver den plads og ser, hvad der stadig er i livet at elske.