Rebecca Russell

Om mig

De første 3 år efter endt uddannelse arbejdede jeg som psykolog i en kommune, hvor jeg beskæftigede mig med sårbare familier. Dette var både spændende og lærerigt, men jeg kunne ikke løbe fra min store interesse i den mere dybdepsykologiske del af psykologien, især den gren der beskæftiger sig med bevidsthedspsykologi og menneskets eksistens som et samspil mellem krop, sind og sjæl. Derfor tog jeg i 2021 springet og startede op som selvstændig, så jeg kunne komme tættere på min passion.

Jeg er vokset op i en familie med dyb kontakt til naturen, religion, spiritualitet, filosofi og til en mere alternativ, holistisk måde at være i verden på. Min familie lignede ikke de andres. På godt og på ondt. Min opvækst har sat dybt præg på, hvordan jeg ser verden og livet. Men som mange andre unge, gjorde jeg oprør mod det jeg kom fra, og forsøgte i en del år at lægge afstand til denne måde at se verden på. Jeg ville bare gerne være ligesom alle de andre. Passe ind, og ikke være hende den lidt ”underlige”.

I løbet af mine studier på universitetet, dykkede jeg ind i den naturvidenskabelige, biologiske gren af psykologien, hvor især den udviklende hjerne tog min opmærksomhed. Jeg var – og er stadig – fascineret af, hvor meget vores opvækst og miljø påvirker vores hele liv, ved at være med til at skabe og forme vores hjerne på biokemisk plan. Jeg troede i løbet af studiet, at jeg skulle have en karriere med hjernen som omdrejningspunkt, udføre rotteforsøg og putte mennesker i scannere, så jeg kunne undersøge det ca. 1.3kg store organ, der har så stor betydning for, hvem vi er. Men sådan skulle det ikke gå.

I 2018 så jeg et foredrag om psykedisk forskning. Foredraget viste scanninger af hjerner på psilocybin, der viste, hvad svampe gør ved hjernen og dens neurale forbindelser, og hvilken betydning det har for et menneskets opfattelse af bevidsthed, krop, sind og sjæl. Til foredraget hørte jeg en forsøgsperson fortælle om sin dybt eksistentielle oplevelse, og hvordan denne bevidsthedsændrede tilstand hun befandt sig i, forandrede måden hun var i verden på. Hun snakkede om livet, som min familie snakkede om livet under min opvækst. Et dybt magisk og mystisk liv, hvor alt hænger sammen, og hvor vi indgår som en ligeværdig del i et uendelig stort kredsløb. Og den måde at være i verden på, som jeg voksede op med, blev vækket til live i mig igen.

Foredraget åbnede op for en dybere forståelse af, hvordan vores vestlige, naturvidenskabelige forståelse af hjernen, bevidsthed og menneskets psykologi er utrolig snæver, ensporet og baseret på en epistemologi, der ikke er bred eller dyb nok til at kunne rumme menneskets eksistens. Så gradvist har jeg fundet tilbage til tankegangen fra min opvækst. Men nu i min egen ret. Jeg er taknemmelig for min opvæksts indføring i den alternative verden, med den store kærlighed til naturen og spiritualiteten. Og jeg er taknemmelig for min uddannelses indføring i den naturvidenskabelige, biologiske forståelse af menneskets psyke og krop. Jeg føler, at jeg nu står med et godt forankret, bredt syn på menneskets psykologi og eksistens.

“(In my sleep I dreamed this poem)

Someone I loved once gave me

a box full of darkness.

 It took me years to understand

that this, too, was a gift”

 

The Uses of Sorrow – Mary Oliver